Strikkeudtryk

• Retstrik – Strikketeknik hvor alle pinde strikkes ret.
• Glattestrik – Skiftevis en pind ret og en pind vrang, giver en glat overflade.
• Ribstrik – Skiftevis ret og vrangmasker, fx 1x1 eller 2x2 rib.
• Magic Loop – Teknik til at strikke små omkredse på en lang rundpind.
• Strikkefasthed – Antal masker og pinde pr. 10x10 cm i et givent garn.
• Omslag – Garnet føres rundt om pinden for at lave et hul (brugt i hulmønstre).
• Aflukning – Den metode, hvor man afslutter et strikketøj, fx elastisk aflukning.
• Engelsk opslag (Long Tail Cast On) – En fleksibel og alsidig måde at slå masker op på.
• Italiensk opslag (Tubular Cast On) – Bruges til ribkanter for en elastisk og sømløs kant.
• Dobbeltstrik – Teknik hvor man strikker to lag samtidig, ofte brugt til vendbare mønstre.
• Fair Isle – En teknik hvor man strikker med to farver pr. pind og skifter imellem dem.
• Intarsia – Farvestrik hvor større farveblokke strikkes uden at bære garnet med bagpå.
• Steeking – Teknik hvor man klipper i strikketøj (ofte brugt i Fair Isle-cardigans).
• I-cord kant – En pæn og elastisk kant lavet ved at strikke en snor direkte på arbejdet.
• Wrap & Turn (W&T) – Bruges i vendestrik for at forme f.eks. skuldre eller hæle.
• German Short Rows – En teknik til vendestrik, der giver en usynlig overgang.

Hækleudtryk

• Fastmaske (fm) – En af de mest grundlæggende hæklede masker.
• Stangmaske (stm) – En højere maske end fastmaske, giver et luftigt mønster.
• Luftmaske (lm) – Bruges ofte til at starte et arbejde eller lave mellemrum.
• Magisk ring – Teknik til at starte en cirkel uden et synligt hul i midten.
• Kædemaske (km) – Bruges ofte til at samle en omgang eller lave en pæn kant.
• Broomstick Lace – En dekorativ teknik hvor masker trækkes over en stor pind eller en kost.
• C2C (Corner to Corner) – En teknik hvor man hækler diagonalt fra hjørne til hjørne.
• Puff stitch – En puffy maske, der giver en 3D-effekt.
• Popcorn stitch – Laver en lille bobbel i hæklearbejdet, populær i tæpper.
• Crocodile stitch – En skæl-lignende hækleteknik, ofte brugt i sjaler.
• Tunesiske masker – En hybrid mellem hækling og strik, giver et tæt vævet udtryk.

Forskellen på Kamgarn & Kartegarn

• Kamgarn (worsted spun)

  • Uldfibrene bliver kartet og derefter kæmmet, så de ligger parallelt.
  • Garnet bliver glat, stærkt og tæt spundet med en høj trådtwist.
  • Typisk brugt til fine, slidstærke garner til fx strømper, sweatre og vævning.
  • Giver et jævnt maskebillede i strik.

• Kartegarn (woolen spun)

  • Uldfibrene bliver kun kartet, så de ligger i en mere tilfældig struktur.
  • Garnet bliver luftigt, let og ofte lidt mere uregelmæssigt.
  • Holder godt på varme, da det indeholder mere luft.
  • Perfekt til fx islandske sweatre og andre varme strikkeprojekter.

Udvidede Garntyper & Fibre

• Gotlandsk uld – Dansk fåreuld med en blank og lidt krads struktur.
• Shetlandsuld – Fint, men stærkt uld fra Shetlandsøerne, ofte brugt i Fair Isle-strik.
• BFL (Bluefaced Leicester) – Blød og stærk britisk uld, perfekt til håndfarvning.
• Rambouillet – Amerikansk merinotype, mere elastisk end almindelig merino.
• Targhee – Amerikansk uld med en balance mellem blødhed og elasticitet.
• Angora – Meget blød uld fra angorakaniner, ofte brugt i luksusgarner.
• Kashmir – Ekstremt blød og varm uld fra kashmirgeder, meget eksklusiv.
• Yak – Utrolig varm, blød fiber fra yakokser, ofte blandet med uld eller silke.

Amerikanske garnbetegnelser:

Hvad er god uld?

Uld vurderes primært på blødhed, styrke, elasticitet og glans. Den vigtigste måling for blødhed er micron (µm), som angiver fibertykkelsen.

• Micron (µm) – Enheden for fibertykkelse; jo lavere tallet er, desto blødere er ulden.
• Stapellængde – Længden af en uldfiber; påvirker spinding og styrke.
• Krimp – Hvor bølget en uldfiber er; mere krimp giver højere elasticitet.
• Glans (Lustre) – Hvor skinnende ulden er; ses især i Gotland og Wensleydale.
• Filteegenskaber – Nogle uldtyper (fx merino) filter let, mens andre (fx BFL) er mere modstandsdygtige.

Hvordan vurderes uldens Kvalitet?

1. Micron-måling

   • Bruges til at måle fibertykkelse. Under 22 µm regnes som blød.

2. Crimp (bølgestruktur i fiberen)

   • Mere crimp = mere elasticitet (fx Merino, Targhee).
   • Mindre crimp = mere glans, men mindre elasticitet (fx Wensleydale).

3. Stapellængde (fiberlængde)

   • Lange fibre (fx BFL, Romney) er mere slidstærke.
   • Korte fibre (fx Merino, Rambouillet) er blødere, men mindre holdbare.

4. Glans

   • Skinnende fibre som Gotland og Wensleydale reflekterer lys flot.
   • Mat uld som Merino og Shetland absorberer lys og virker blødere.

5. Elasticitet

   • Testes ved at strække fibrene – Merino og Targhee springer tilbage, mens BFL og Gotland er mere stabile.

6. Håndvurdering af blødhed

   • Gnub fibrene mod huden – kradser det? Hvor fleksibelt føles det?

Udvalgte Fåreracer & Deres Uld

Fine uldtyper (bløde & luksuriøse)

• Merino (18-23 µm) – Meget blød, populær til beklædning.
• Rambouillet (19-22 µm) – Amerikansk merino, mere elastisk end klassisk merino.
• Cormo (17-22 µm) – Krydsning mellem Merino og Corriedale, meget blød og krøllet uld.
• Targhee (21-25 µm) – Blød, elastisk og luftfyldt uld, ideel til håndspindere.

Medium uldtyper (balanceret blødhed & holdbarhed)

• Corriedale (25-30 µm) – Godt allround-garn med både blødhed og styrke.
• Shetland (20-30 µm) – Findes i mange naturlige farver, velegnet til Fair Isle-strik.
• Finnsheep (24-31 µm) – Blød og skinnende, ofte brugt i håndfarvet garn.

Lange fibre (skinnende & slidstærke)

• Bluefaced Leicester (BFL) (24-28 µm) – Blød med naturlig glans, god til strømpegarn.
• Wensleydale (30-40 µm) – Meget lang og silkeagtig fiber, fantastisk til spinding.
• Gotland (30-35 µm) – Dansk får med grålige fibre, giver flot drapering i tøj.

Grove & slidstærke uldtyper

• Romney (30-40 µm) – Kradser lidt, men meget slidstærk og vandafvisende.
• Lincoln (35-45 µm) – Lange, bølgende fibre, perfekt til vævning.
• Herdwick (40+ µm) – Meget grov uld, velegnet til tæpper og overtøj.

Hvilket garn skal du bruge til hvilket projekt?

Blanding af Uld med Andre Fibre

Fåreracer i Danmark & Deres Uld

• Gotlandsk Får – Skinnende grå uld, god til filtning og vævning.
• Spælsau – Tovejsuld (blød underuld og grovere dækhår), god til varme sweatre.
• Texel – Mest kendt for kødproduktion, men ulden bruges i tæpper.
• Merino (importeret) – Avles i mindre skala, bruges til finere strik.
• Shetlandsfår – Findes i mange farver, ulden er fin og elastisk.
• Finuld (Svensk/Dansk) – Meget blød, bruges ofte i håndspinding.
• Leicester Longwool – Lang, glansfuld fiber, velegnet til spinding.

Mulesing