Uldne noter
Strikkeudtryk
- Retstrik – Strikketeknik hvor alle pinde strikkes ret.
- Glattestrik – Skiftevis en pind ret og en pind vrang, giver en glat overflade.
- Ribstrik – Skiftevis ret og vrangmasker, fx 1x1 eller 2x2 rib.
- Magic Loop – Teknik til at strikke små omkredse på en lang rundpind.
- Strikkefasthed – Antal masker og pinde pr. 10x10 cm i et givent garn.
- Omslag – Garnet føres rundt om pinden for at lave et hul (brugt i hulmønstre).
- Aflukning – Den metode, hvor man afslutter et strikketøj, fx elastisk aflukning.
- Engelsk opslag (Long Tail Cast On) – En fleksibel og alsidig måde at slå masker op på.
- Italiensk opslag (Tubular Cast On) – Bruges til ribkanter for en elastisk og sømløs kant.
- Dobbeltstrik – Teknik hvor man strikker to lag samtidig, ofte brugt til vendbare mønstre.
- Fair Isle – En teknik hvor man strikker med to farver pr. pind og skifter imellem dem.
- Intarsia – Farvestrik hvor større farveblokke strikkes uden at bære garnet med bagpå.
- Steeking – Teknik hvor man klipper i strikketøj (ofte brugt i Fair Isle-cardigans).
- I-cord kant – En pæn og elastisk kant lavet ved at strikke en snor direkte på arbejdet.
- Wrap & Turn (W&T) – Bruges i vendestrik for at forme f.eks. skuldre eller hæle.
- German Short Rows – En teknik til vendestrik, der giver en usynlig overgang.
Hækleudtryk
- Fastmaske (fm) – En af de mest grundlæggende hæklede masker.
- Stangmaske (stm) – En højere maske end fastmaske, giver et luftigt mønster.
- Luftmaske (lm) – Bruges ofte til at starte et arbejde eller lave mellemrum.
- Magisk ring – Teknik til at starte en cirkel uden et synligt hul i midten.
- Kædemaske (km) – Bruges ofte til at samle en omgang eller lave en pæn kant.
- Broomstick Lace – En dekorativ teknik hvor masker trækkes over en stor pind eller en kost.
- C2C (Corner to Corner) – En teknik hvor man hækler diagonalt fra hjørne til hjørne.
- Puff stitch – En puffy maske, der giver en 3D-effekt.
- Popcorn stitch – Laver en lille bobbel i hæklearbejdet, populær i tæpper.
- Crocodile stitch – En skæl-lignende hækleteknik, ofte brugt i sjaler.
- Tunesiske masker – En hybrid mellem hækling og strik, giver et tæt vævet udtryk.
Forskellen på Kamgarn & Kartegarn
-
Kamgarn (worsted spun)
- Uldfibrene bliver kartet og derefter kæmmet, så de ligger parallelt.
- Garnet bliver glat, stærkt og tæt spundet med en høj trådtwist.
- Typisk brugt til fine, slidstærke garner til fx strømper, sweatre og vævning.
- Giver et jævnt maskebillede i strik.
-
Kartegarn (woolen spun)
- Uldfibrene bliver kun kartet, så de ligger i en mere tilfældig struktur.
- Garnet bliver luftigt, let og ofte lidt mere uregelmæssigt.
- Holder godt på varme, da det indeholder mere luft.
- Perfekt til fx islandske sweatre og andre varme strikkeprojekter.
Udvidede Garntyper & Fibre
- Gotlandsk uld – Dansk fåreuld med en blank og lidt krads struktur.
- Shetlandsuld – Fint, men stærkt uld fra Shetlandsøerne, ofte brugt i Fair Isle-strik.
- BFL (Bluefaced Leicester) – Blød og stærk britisk uld, perfekt til håndfarvning.
- Rambouillet – Amerikansk merinotype, mere elastisk end almindelig merino.
- Targhee – Amerikansk uld med en balance mellem blødhed og elasticitet.
- Angora – Meget blød uld fra angorakaniner, ofte brugt i luksusgarner.
- Kashmir – Ekstremt blød og varm uld fra kashmirgeder, meget eksklusiv.
- Yak – Utrolig varm, blød fiber fra yakokser, ofte blandet med uld eller silke.
Amerikanske garnbetegnelser:
Amerikansk Betegnelse | Dansk Betegnelse | Løbelængde (ca.) | Typisk Strikkefasthed (10x10 cm) | Pindetykkelse |
---|---|---|---|---|
Cobweb | Meget tyndt lace | 800+ m pr. 100 g | 40+ masker | 1-2 mm |
Lace | Lace | 600-800 m pr. 100 g | 30+ masker | 2-3 mm |
Light Fingering | Meget tyndt fingering | 500-600 m pr. 100 g | 28-34 masker | 2-3 mm |
Fingering | Superfine | 400-500 m pr. 100 g | 26-32 masker | 2,5-3,5 mm |
Sport | Fin | 300-400 m pr. 100 g | 24-26 masker | 3-4 mm |
DK (Double Knit) | Mellemtykt | 200-300 m pr. 100 g | 21-24 masker | 3,5-4,5 mm |
Worsted | Tykt | 160-220 m pr. 100 g | 16-20 masker | 4,5-5,5 mm |
Aran | Meget tykt | 120-160 m pr. 100 g | 14-16 masker | 5-6 mm |
Bulky | Ekstra tykt | 100-120 m pr. 100 g | 10-14 masker | 6-8 mm |
Super Bulky | Super tykt | Under 100 m pr. 100 g | Under 10 masker | 8+ mm |
Hvad er god uld?
Uld vurderes primært på blødhed, styrke, elasticitet og glans. Den vigtigste måling for blødhed er micron (µm), som angiver fibertykkelsen.
- Micron (µm) – Enheden for fibertykkelse; jo lavere tallet er, desto blødere er ulden.
- Stapellængde – Længden af en uldfiber; påvirker spinding og styrke.
- Krimp – Hvor bølget en uldfiber er; mere krimp giver højere elasticitet.
- Glans (Lustre) – Hvor skinnende ulden er; ses især i Gotland og Wensleydale.
- Filteegenskaber – Nogle uldtyper (fx merino) filter let, mens andre (fx BFL) er mere modstandsdygtige.
Micron (µm) | Betegnelse | Eksempler på fåreracer |
---|---|---|
Under 18 µm | Ultrafine | Kashmir, Vicuña, Merino (fineste kvaliteter) |
18-22 µm | Fine | Merino, Rambouillet, Targhee |
22-30 µm | Medium | Corriedale, Shetland, Finnsheep |
30-40 µm | Grov | Gotland, Leicester, Coopworth |
Over 40 µm | Meget grov | Romney, Lincoln, Herdwick |
Hvordan vurderes uldens Kvalitet?
-
Micron-måling
- Bruges til at måle fibertykkelse. Under 22 µm regnes som blød.
-
Crimp (bølgestruktur i fiberen)
- Mere crimp = mere elasticitet (fx Merino, Targhee).
- Mindre crimp = mere glans, men mindre elasticitet (fx Wensleydale).
-
Stapellængde (fiberlængde)
- Lange fibre (fx BFL, Romney) er mere slidstærke.
- Korte fibre (fx Merino, Rambouillet) er blødere, men mindre holdbare.
-
Glans
- Skinnende fibre som Gotland og Wensleydale reflekterer lys flot.
- Mat uld som Merino og Shetland absorberer lys og virker blødere.
-
Elasticitet
- Testes ved at strække fibrene – Merino og Targhee springer tilbage, mens BFL og Gotland er mere stabile.
-
Håndvurdering af blødhed
- Gnub fibrene mod huden – kradser det? Hvor fleksibelt føles det?
Udvalgte Fåreracer & Deres Uld
Fine uldtyper (bløde & luksuriøse)
- Merino (18-23 µm) – Meget blød, populær til beklædning.
- Rambouillet (19-22 µm) – Amerikansk merino, mere elastisk end klassisk merino.
- Cormo (17-22 µm) – Krydsning mellem Merino og Corriedale, meget blød og krøllet uld.
- Targhee (21-25 µm) – Blød, elastisk og luftfyldt uld, ideel til håndspindere.
Medium uldtyper (balanceret blødhed & holdbarhed)
- Corriedale (25-30 µm) – Godt allround-garn med både blødhed og styrke.
- Shetland (20-30 µm) – Findes i mange naturlige farver, velegnet til Fair Isle-strik.
- Finnsheep (24-31 µm) – Blød og skinnende, ofte brugt i håndfarvet garn.
Lange fibre (skinnende & slidstærke)
- Bluefaced Leicester (BFL) (24-28 µm) – Blød med naturlig glans, god til strømpegarn.
- Wensleydale (30-40 µm) – Meget lang og silkeagtig fiber, fantastisk til spinding.
- Gotland (30-35 µm) – Dansk får med grålige fibre, giver flot drapering i tøj.
Grove & slidstærke uldtyper
- Romney (30-40 µm) – Kradser lidt, men meget slidstærk og vandafvisende.
- Lincoln (35-45 µm) – Lange, bølgende fibre, perfekt til vævning.
- Herdwick (40+ µm) – Meget grov uld, velegnet til tæpper og overtøj.
Hvilket garn skal du bruge til hvilket projekt?
Uldtype | Egenskaber | Velegnet til |
---|---|---|
Merino (fine fibre) | Blød, elastisk, filter let | Tøj, babytøj, undertøj, sjaler |
Rambouillet | Blød, men mere elastisk end Merino | Sweatre, tørklæder, vanter |
Targhee | Blød, elastisk, holder faconen godt | Sweatre, cardigans, strømper |
Shetland | Let kradsende, men stærk | Fair Isle-strik, varme sweatre |
BFL (Bluefaced Leicester) | Glansfuld, slidstærk | Strømper, sjaler, bluser |
Gotland | Skinnende, lidt grov | Filteprojekter, jakker, vævning |
Wensleydale | Meget skinnende, tung drapering | Luksusbeklædning, sjaler |
Romney | Slidstærk, kradsende | Udendørstøj, tæpper, vævning |
Herdwick | Meget grov og vandafvisende | Tæpper, overtøj, filtning |
Blanding af Uld med Andre Fibre
Blanding | Fordele | Ulemper |
---|---|---|
Uld + Silke | Glans, blødhed, styrke | Mindre elasticitet |
Uld + Alpaka | Varmere, blødere | Kan miste facon, tungere |
Uld + Bomuld | Åndbart, godt til varme klimaer | Mindre elasticitet |
Uld + Hør | Let, køligt, stærkt | Mindre elastisk, kan føles groft |
Uld + Nylon | Øget slidstyrke (godt til strømper) | Mindre naturligt udtryk |
Uld + Mohair | Luksuriøst, fluffy | Kan fnuldre meget |
Fåreracer i Danmark & Deres Uld
- Gotlandsk Får – Skinnende grå uld, god til filtning og vævning.
- Spælsau – Tovejsuld (blød underuld og grovere dækhår), god til varme sweatre.
- Texel – Mest kendt for kødproduktion, men ulden bruges i tæpper.
- Merino (importeret) – Avles i mindre skala, bruges til finere strik.
- Shetlandsfår – Findes i mange farver, ulden er fin og elastisk.
- Finuld (Svensk/Dansk) – Meget blød, bruges ofte i håndspinding.
- Leicester Longwool – Lang, glansfuld fiber, velegnet til spinding.
Mulesing
Mulesing er, når man for at undgå flueangreb, fjerner strimler af den uldbærende hud fra området omkring endetarmen på dyrene. Dette er fx noget der praktiseres ved merinofåret. Merinofårene er avlet til at have mange hudfolder, da det giver mere uld. Ulempen er at hudfolderne omkring endetarmen ofte er beskidte af urin og afføring, og derfor kan tiltrække fluer. Fluerne kan begynde at æde af fåret, et såkaldt "flystrike". Derfor vælger mange merinoavlere at fjerne hudfolderne på lammene.
Heldigvis er der større og større opmærksomhed på mulesing og på at undgå dette.
Se evt. mere her : https://www.woolfacts.com/wool-and-animal-welfare/mulesing/